Mattrups Historie
Tidsrummet fra ca. 1400-1700
Mattrup nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1388, hvorfra ejerforløbet kendes.
Væbner Christen Skram betænkes Mattrup i 1388. Hans søn, Niels Skram, overtager i 1453, efter at have skiftet med broderen Peter Skram til Urup og Voldbjerg nord for Ringkøbing. Hvor stort Mattrups tilliggende var på dette tidspunkt er uklart, ligesom der heller ikke findes overleveringer vedrørende bygningerne.
Niels Skram blev gift med Else Jensdatter fra Frøslevgård, og ægteskabet gav 2 børn, sønnen Henrik, der døde ung, og datteren Kirsten Nielsdatter Skram.
Hendes senere giftermål med Erik Styggesen Rosenkrantz, der stammede fra Hevringholm på norddjursland, efterlod sig kun en datter, Karen, som giftedes med den senere rigshofmester i Chr. III´s regering Eiler Hardenberg, der, selv om han ejede betydeligt med gods på Fyn, dog betragtede Mattrup som sit hovedsæde. På portrættet af ham på Fredensborg slot står der; Eiler Hardenberg, Herre til Matterup. Han døde i 1565.
Eiler Hardenbergs højtuddannede søn, Erik, efterfulgte faderen som ejer af Mattrup. Han blev i 1561 gift med Anne Rønnow, en datter af rigsråd Eiler Rønnow til Hvidkilde ved Svendborg. Det er kendt, at Erik Hardenberg og hans hustru fru Anna Rønnow var byggeglade, og i årene 1578-1591, som var hele den danske adels store byggeperiode, opførtes udsmykkede renæssanceslotte på såvel Skovsbo som Mattrup. Det har været hævdet, at det middelalderlige Mattrup skulle have ligget et andet sted, men dette er der dog ikke fundet arkæologiske beviser for, og det er da også svært at forestille en bedre og mere hensigtsmæssig beliggenhed, end plateauet på kanten af det bratte fald ned mod Mattrup ådal, da hovedbygningen med denne beliggenhed var omgivet af naturlige forsvarsværker til alle sider.
Mattrup arvedes herefter af datteren Kirsten Hardenberg, der var gift med rigsråd Axel Brahe, en bror til den berømte astronom. Ægteparret sad som ejere af Mattrup frem til 1618.
I 1620 overtager sønnen Tyge Brahe, som var lensmand på Skivehus og Tryggevælde, og ejede Tosterup og Gundestrup i Skåne, Eskebjerg og Vedtofte på Fyn samt Vemmetofte på Sjælland.
I 1638 opgjordes den samlede værdi af hans ejendomme til 3.500 tdr. hartkorn. Alligevel ramtes han af økonomisk ruin, og ved sin død i 1640 skyldte han intet mindre end 180.000 rigsdaler bort.
Tyge Brahes datter, Anne, blev gift med rigsråd Oluf Daa, der få år senere valgte at mageskifte, dvs. bytte, Mattrup, med sin søstersøn Corfitz Ulfeldt mod Bavelse på Sjælland. Ikke den kendte rigshofmester Corfitz Ulfeldt, eller søhelten der faldt i søslaget ved Femern i 1644, men en fættersøn. Hermed blev den lige familiearverække brudt for første gang i 250 år.
Corfitz Ulfeldt var efter svenskekrigene forgældet og måtte som en følge heraf etapevis pantsætte mere og mere af Mattrup. Han havde sammen med sin første hustru Mette Høg sønnen Jacob Ulfeldt. Denne søn fik en usædvanlig skæbne. Moderen, der ellers havde fået Mattrup i morgengave, døde året efter Jacobs fødsel, så den lille dreng fik en opvækst hos bedsteforældrene på Kærgårdsholm. Omkring 1662 giftede Corfitz Ulfeldt sig på ny. Denne gang med Catrine von Ahlefeldt med hvem han i de følgende år fik 7 børn. Forud for dette ægteskab måtte Corfitz Ulfeldt imidlertid gøre skifte med sønnen Jacob, der fik overladt Våbensholm, hovedgården i Føvling Sogn.
Jacob Ulfeldt, der måske var præget af traumatiserende oplevelser under svenskekrigene 1657-60, skulle angiveligt ikke have været det mest tiltalende væsen. Dels var han en tyrannisk herre over for fæstebønderne, og ydermere blev han anklaget for hustrumishandling i 1686. Straffen for den sidste forseelse blev deportation til Ostindien. Imidlertid gik hans hustru i forbøn for ham, og han vendte efter en årrække tilbage til Danmark.
Mens han var borte, var Mattrup imidlertid blevet overtaget af Thyge Jespersen til Skjærring Munkegård og svogeren Thøger Pedersen Nørkjær, forpagter på Vosnæsgård, og efter hjemkomsten opstod der hurtigt et misforhold til de nye ejere. Jacob Ulfeldt mente, at han var retmæssig arving til Mattrup, som jo havde været moderens særeje. Imidlertid blev Jacob Ulfeldt i 1688 dræbt af sin skytte. Rygtet sagde, at det var de to nye ejere på Mattrup der stod bag drabet, men det kunne der ikke føres bevis for. Skytten blev dømt til døden og levende indmuret i Føvling Kirkes sydvæg. Mange år senere, under en reparation i kirken (1846), fandtes her et opretstående skelet.
Tidsrummet fra ca. 1700-1850
Fra 1679 og de følgende 80 år havde Mattrup en række skiftende borgerlige ejere, og levede en omtumlet tilværelse præget af ejernes, og disses arvingers, økonomiske udfordringer, og to gange i perioden kom Mattrup auktion.
I 1755 erhvervedes Mattrup af Emanuel Thygesen. Han var i en ung alder kommet til København for at uddanne sig indenfor handel, og over en årrække opbyggede han et handelshus der drev omfattende levnedsmiddelhandel med Frankrig.
Den betydelige forretning afhændede Emanuel Thygesen omtrent samtidig med at han overtog Mattrup, og han var således en formuende mand da han påbegyndte sine betydelige bygningstiltag. Fra sine mange rejser i Frankrig havde han lært den nye symmetriske byggestil at kende, og han ønskede nu at opbygge en herregård efter denne skabelon. Hovedbygningen udbyggedes, og aksefast med dens midterlinie opførtes Mattrups ladegård omkring den store agerumslade der opføres på en sokkel af middelalderlige granitkvadre fra den gamle kirke i Thyrsting.
Den svære egetræskontruktion var frem til branden i 1982, en stor seværdighed. Emanuel Thygesens 2 ægteskaber var barnløse, og for at sikre Mattrup, som på dette tidspunkt var et stort gældfrit gods, oprettede han et stamhus som skulle gå samlet i arv inden for Thygesen familien efter meget nøje fastlagte regler.
Fra 1776 ophøjedes familien i enevældens nye adelsstand under navnet de Thygeson.
Stamhuset overlevede kun til 1828, hvor landbrugets katastrofale konjunkturer i tiden efter statsbankerotten i 1813 havde udfordret ejerne i en sådan grad, at Mattrup røg på tvangauktion, og stamhuset opløstes.
Thyge de Thygeson formåede at erhverve en del af stamhusets adskilte dele, og lykkedes til dels at ride den økonomiske storm af. Ikke desto mindre solgte han Mattrup i 1851.
I 1853 erhverves Mattrup af Regnar Westenholz, og er i dag, fortsat i familien Westenholz´eje.
Mattrup Gods ejerrække
| (1388-1420) | Christen Skram |
| (1420-1453) | Kirsten Jespersdatter Raasted gift Skram |
| (1453-1475) | Niels Christensen Skram |
| (1475-1477) | Kirsten Nielsdatter Skram gift Rosenkrantz |
| (1477-1535) | Erik Styggesen Rosenkrantz |
| (1535) | Karen Eriksdatter Rosenkrantz gift Hardenberg |
| (1535-1565) | Eiler Hardenberg |
| (1565-1604) | Erik Eilersen Hardenberg |
| (1604) | Kirsten Eriksdatter Hardenberg gift Brahe |
| (1604-1620) | Axel Brahe |
| (1620-1640) | Tyge Axelsen Brahe |
| (1640) | Anne Tygesdatter Brahe gift Daa |
| (1640-1646) | Oluf Daa |
| (1646-1679) | Corfitz Ulfeldt |
| (1679-1681) | Vincents Lerche |
| (1681-1686) | Henrik Nielsen Holst |
| (1686-1690) | Thyger Jespersen /Tøger Pedersen Nørkier |
| (1690-1721) | Thyger Jespersen |
| (1721-1723) | Christian Fischer |
| (1723-1752) | Niels Thygersen |
| (1752-1755) | Niels Thygersens dødsbo |
| (1755-1764) | Emanuel Thygesen |
| (1764-1821) | Thyger Jesper Emanuelsen Thygersen |
| (1821-1828) | Nierls Emanuel de Thygeson |
| (1828-1851) | Thyge G.C.F. de Thygeson |
| (1851-1853) | Frederik Vilhelm Schytte |
| (1853-1866) | Regnar Westenholz |
| (1866-1878) | Mary L. Hansen gift Westenholz |
| (1878-1883) | Thomas Frederik Westenholz |
| (1883-1920) | Regnar Asker Westenholz |
| (1920-1961) | Thomas Eiler Westenholz |
| (1961-1979) | Sven Torben Westenholz |
| (1979-1982) | Sven Torben Westenholz´s dødsbo |
| (1982-) | Anders Steen Westenholz |
